Visa ett inlägg
  #28  
Gammal 2013-05-30, 21:32
Susies avatar
Susie Susie är inte uppkopplad
 
Reg.datum: mar 2005
Ort: Birkerød
Inlägg: 1 455
Standard Sv: Kythira "live"

Dag 4.

Endnu en stormende nat. Men... jeg stod op til helt blå himmel og solskin. Tak for det. Alting er nu flottere i solskin.

I aftes var jeg til mini- koncert med de to lærere til det hold engelske amatørmusikere, som jeg fortalte om den anden dag. De var meget dygtige! Og spillede både solomumre og duetter på henholdsvis violin og cello. Det foregik Nede på "Strandvejen", hvor der ligger et kulturhus, vil jeg kalde det. Det ser nemlig ud til at blive brugt til både foredrag, udstillinger og som i går musikalske fremførelser, hvilket det egnede sig perfekt til på grund af den fantastiske akustik. Bag bygningen ligger der et mini amfiteater. Det skulle man aldrig gætte, når man bare går forbi ude på gaden. Desværre var det for koldt og blæsende til at det kunne benyttes i aftes.

Nå men tilbage til det flotte vejr, som straks måtte udnyttet til en tur mod nord og en tur på stranden. Første stop efter en flot tur op gennem øen blev Fourni-stranden, som nås via en ca. 2 km lang grusvej af vekslede kvalitet. En fin lille stenstrand, som jeg havde aldeles for mig selv. Et træhus og et skilt oppe ved asfaltvejen vidner om, at der i sæsonen er en strandbar.

Næste stop blev i Platia Ammos lidt længere op ad kysten. Et lille hyggeligt sted med en medium størrelse sand- og stenstrand, som ganske givet ville trække mange folk til. Lige nu er der næsten ikke noget liv i byen. Er par steder var man ved at gøre klar til sommeren, en mand stod og fiskede på kajen, og tavernaen bag i byen, var det eneste sted, der var åbent.

Derefter var jeg i Karavas. Det vil sige, jeg blev så betaget af det frodige landskab, at jeg aldrig kom ind i selve byen. Der må jo også gerne være en grund til at komme tilbage! Lidt udenfor Karavas kan man med fordel lægge vejen forbi kilden "Amir Ali", som man kan følge få hundrede meter ned, indtil den forsvinder ind i tæt vegetation. Ved kildens udspring, er der en café/taverna, som sikkert åbner ganske snart. I udkanten af byen blev jeg også tiltrukket af duften fra bageren. Hvis du kommer forbi, så gør et stop - også selvom du ikke skal købe noget. Det er en rigtigt fin butik.

Herefter tog jeg til Agia Pelagia. Det er her turisterne er! Eller rettere: her er der plads til os turister i byens mange hoteller og pensionater. Det var nu ikke mange, jeg så - måske 20 styk, som var på stranden.

Selv kørte jeg ca. 2,5 km udenfor byen af en grusvej til stranden Lagada, en dejlig stor sten-/sandstrand med en strandcafé (åbner senere) i den ene ende. Foruden mig, var der kun et par, så vi havde plads nok.

Efter en lille time kørte jeg tilbage til mit hjem i Kapsali gennem samme flotte natur, som på udturen og med samme begrænsede antal øvrige trafikanter.
Svara med citat