Jeg ved godt, det er med lidt kort varsel, at jeg stiller en række spørgsmål, men jeg håber, at der trods alt er nogen, der kan svare på (nogle af) mine spørgsmål.
Rejser til Athen på fredag, hjem igen til København onsdag i næste uge.
Min plan er:
2 overnatninger i Athen (lidt sightseeing, shopping og ellers bare trave rundt i Athen og opleve byen), derefter Egina tidligt søndag morgen, tilbage til Athen mandag og så de sidste 2 overnatninger i Athen.
Hvis jeg rejser til Egina, hvor er det så bedst at bo på denne tid af året: Egina Stad ell. Agia Marina? Andet?
Er der andre øer, der vil være bedre på denne årstid, evt. østpå i stedet, hvad med Kea og Andros?
Er 1 enkelt overnatning for lidt på Egina ell. anden ø? Jeg er bare ude efter afslapning, lokalbefolkning, god mad og fred og ro - ikke så mange krav
Jeg har læst stort set alt, hvad I har skrevet her om Athen, men alligevel spørger jeg: hvad foretrækker I af hotel i Athen: Adonis ell. Acropolis House og hvorfor det ene fremfor det andet?
Kender nogen af jer Hotel Adrian, og hvordan er det i sammenligning med Adonis og Acropolis.
Hvad med Hotel Plaka?
Glæder mig vildt til at komme afsted - har været i Athen 1 gang tidligere for 5 år siden, så meget har ændret sig siden dengang. Ellers tilbragte vi 3 uger på Syros, Antiparos, Sifnos, Serifos og Kythnos, pragtfuld ferie - Sifnos var absolut favoritøen.
Hvis nu der er gode ideer til restauranter, tavernaer osv osv, så bare sig frem, jeg suger alt til mig
På forhånd 1000 tak for enhver hjælp! Jeg husker kun Kalimera som et fantastisk sted med hjælpsomme mennesker - jeg var en fast gæst på Kalimera for 4-5 år siden.