Allerede inden jeg forlodKythira i maj/juni efter mit første besøg på denne fantastiske ø, opstod ønsketom at vende tilbage hurtigst muligt. Vejret viste sig dengang ikke fra sinbedste side, idet det var blæsende med kolde vinde, der hverken opfordrede tilat sidde udenfor at spise og ej heller til specielt mange strandture. Så udoverat ”bare være tilbage”, ville jeg gerne besøge øen igen på et tidspunkt, hvordet var blevet ”rigtigt” sommer, hvor strandbesøg ville være lidt mere i fokus,og man kunne bade i det klare vand, hvor man kunne sidde udenfor og spise omaftenen og sidde på caféerne og følge med i livets gang.
Chancen for at få alleønsker opfyldt viste sig pludselig i slutningen af juni, så d. 30/6 tog jeg afsted mod Kythira endnu en gang
Og jeg blev ikke skuffet… Der ER bare fantastisk.
I månedens løb var derkommet mange flere turister til øen. Ikke at der var overfyldt – det var der langtfra, men fra, at der næsten ingen var, til at der nu var en del, så virkede detsom mange. Også på grund af det fine vejr var vi turister blevet mere synlige.Der var nu livlig aktivitet på byens tavernaer, caféer og ikke mindste påstrandene, hvor det nu var næsten umuligt at finde ”sin egen private” bugt. Defleste turister var grækere fra Australien, der var kommet for at besøgfamilien eller måske bare for at opleve det sted, hvor deres forfædre en gangvar udvandret fra. Og det gik ikke stille af for sig. Hold da op, hvor defylder meget – sådan rent vokalt!
Denne gang boede jeg inord i Agia Pelagia, hvor jeg havde det rigtig fint, men næste gang (ja, næstegang spøger allerede
), så bliver det højst sandsynligt Kapsali, der igen blivermin base. Ikke at der er noget dårligt at sige om Agia Pelagia – jeg kan barebedre lide den mere laid back stemning, der er i Kapsali.